Find den perfekte frisure til din ansigtsform

 

Langt eller kort hår, ovalt eller rundt ansigt? Det er ikke alle frisurer, der passer netop din ansigtsform. Se, hvilken frisure der passer bedst til dig.

Drømmer du om en mellemlang page, i et let rodet look, som er moderne lige nu? Eller ønsker du dig allermest lange, bløde Hollywood-lokker a la Jennifer Lawrence? Det er desværre ikke altid at drømmefrisuren passer til den ansigtsform, man selv har.

Det bedste du kan gøre, hvis du gerne vil have en klædelig frisure er som det første at finde ud af, hvilken ansigtsform du har. Den har nemlig stor betydning for, om du med held kan bære en korthårsfrisure eller en lange lokker.

– Få din frisør til at hjælpe dine med at finde frem til styrkerne ved din ansigtsform, så de kan blive fremhævet, men lad være med at lade dig begrænse.

Find din ansigtsform blandt disse fire overordnede typer, og få frisørens guide til, hvilken frisure, der passer godt til dig, og hvad du bør undgå.

Ovalt ansigt
Den ovale ansigtsform er kendetegnet ved en smal pande med afrundet hårgrænse, lidt bredere kindben og en smallere og let afrundet hage. Forslag til frisure: Har du et ovalt ansigt, kan du glæde dig over, at det er meget harmonisk, og at næsten alle frisurer vil klæde dig. Både langt, kort, krøllet og glat hår. Gå gerne efter en frisure, som fremhæver ansigtsformen. En lidt mere firkantet og skarpskåret pagefrisure, der slutter ved skuldrene, med et blødt pandehår, der svirper udad, og en side- eller midterskilning.

Undgå: At skjule din flotte ansigtsform med meget tungt, lige pandehår eller at style dit hår ind mod ansigtet. Forslag til opsætning: Generelt skal du undgå at lave for høje opsætninger, så ansigtet ikke bliver for langt. Saml det i stedet i nakken eller eventuelt kun den øverste del af håret, og lad resten hænge løst i nakken for at bløde kanten af underansigtet op.

Rundt ansigt
Et rundt ansigt har fyldige kinder, en lidt smallere pande og et rundt hageparti. Det vil sige, at det næsten er lige så langt, som det er bredt. Forslag til frisure: Mellemlangt og langt hår bryder den runde form og trækker optisk ansigtet lidt længere. Har du pandehår, så lad det være lidt asymmetrisk, da det åbner ansigtet. Få eventuelt håret klippet i etager, da det giver lidt mere fylde på toppen og får ansigtet til at virke smallere. Undgå: Frisurer, der gør ansigtet endnu rundere.

Undgå tungt pandehår, der både gør ansigtet mindre og bredere, hårlængder, der slutter ved kindbenet, og alt for runde frisurer. Forslag til opsætning: Det runde ansigt kan bære høje opsætninger, f.eks. en knold oven på hovedet, da det gør ansigtet længere.

Rektangulært ansigt
Ansigtet er aflangt med cirka samme bredde på pande, kindben og kæbeparti og lange, lige høje længder på de tre partier. Forslag til frisure: Her gælder det om at få ansigtet blødt op og vælge et hår, der ikke får det til at syne længere, end det er i forvejen. Få lavet fylde med etager, eventuelt en 70’er-frisure, og hold håret kort eller mellemlangt med fylde på siden – gerne med krøller eller bølger. En høj sideskilning vil også balancere længden af dit ansigt, og en midterskilning kan bløde hjørnerne op foroven. Pandehår er også godt, da det optisk gør ansigtet kortere.

Undgå: Meget langt hår, da det kun får ansigtet til at virke længere. Forslag til opsætning: Du kan godt sætte håret op, bare det ikke er for stramt – tænk hele tiden: bløde linjer. Undgå høje opsætninger, og giv i stedet fylde i siderne. Træk totter løs fra opsætningen, og lad dem gå ind mod ansigtet.

Hjerteformet ansigt
Det hjerteformede ansigt er ret sjældent og meget yndigt. Ansigtet er bredt foroven, en anelse smallere i midterpartiet, og så har det et meget smalt kæbeparti med en ofte lille og spids hage. Forslag til frisure: Her skal vi have fat i pagehåret, bare uden pandehår, men eventuelt med et par bløde lokker, der kan tage lidt af de øverste hjørner i ansigtet. Fylden skal ligge ved hagen og bag ørerne for at skabe balance. Håret må godt være forholdsvis fladt på toppen.

Undgå: For meget fylde på toppen, da der så vil komme for meget bredde. Undgå korte frisurer. Forslag til opsætning: Det nye wet-look, hvor håret er strøget fladt tilbage og ned bag ørerne, hvor det får lov til at blive bredt forneden, vil passe supergodt til det hjerteformede ansigt.

 

Hilsen Blicher & Øelund

 

 

Skrevet af: moderator  |  Kommentarer lukket til Find den perfekte frisure til din ansigtsform  |  Nyheder

Comments are closed.

  • OM OS

    Blicher & Øelund er ejes af Henriette Blicher Madsen & Lotte Øelund Halling.
    Til sammen har de mange års erfaring indenfor frisørbranchen. I dag er Blicher & Øelund en anerkendt frisørbutik i Fredericia.
    Hos Blicher & Øelund byder vi dig altid velkommen med et smil.
  • Hold forbindelsen

  • KONTAKT

    Blicher & Øelund
    Danmarksgade 39 st. tv
    7000 Fredericia
    +45 75803050
    CVR: 30487214
Copyright Blicher & Øelund | 2014 | CVR: 30487214 |